Velkommen til ejerforeningen.
Hvis du har købt lejlighed i vores ejendom, er du automatisk også blevet medlem af ejerforeningen, med de muligheder og forpligtig-elser der følger dette medlemskab.
Først og fremmest vil bestyrelsen hermed på ejerforeningens og medlemmernes vegne byde dig hjertelig velkommen og håber du må indfinde dig godt her i vores ejendom og forening.
Nedenfor vil vi kort opsummere nogle af de forhold, du skal være opmærksom på som ny ejer og som for nogles vedkommende uddybes yderligere under andre menupunkter på denne hjemme-side. Desuden kan også læses et par gode råd om indeklima.
Hvis du er i tvivl om noget der vedrører lejligheden/ejendommen, er du altid velkommen til at kontakte et medlem af bestyrelsen.
· Vedligeholdelse og ombygninger:
Vær opmærksom på at der er nogle fysiske skel mellem hvad ejerforeningen, og du selv som ejer er ansvarlig for og skal tage sig af.
Især ved evt. indvendig renovering/ombygning er det en god idé at kontakte bestyrelsen for hvad der er lovligt mht. kon-struktioner og installationer. Vi har haft eksempler på at be-styrelsen har opdaget ulovlige installationer/ombygninger, som den kan kræve ændret for ejerens regning.
· Storskrald, almindeligt husholdningsaffald og pap/aviser:
Der kan bestilles afhentning af storskrald via kommunens hjemmeside, hvor der også kan ses information om affaldsordninger i kommunen. Nogle gange gør bestyrelsen opmærksom på ved opslag, at der er bestilt afhentning, så alle kan sætte ting ned på græsset ved kældertrappen ved nr. 23.
Almindeligt husholdningsaffald skal smides i containeren på p-pladsen i lukkede intakte affaldsposer.
Der er særskilt affalds-container til pap/aviser. Vær venlig at rive æsker og kasser i stykker eller klemme dem sammen, så de fylder mindre.
· Råd vedrørende udluftning og indeklima:
Her er link til side med almindeligt anerkendte råd for at opnå et godt indeklima og f.eks. undgå problemer med skimmel - se "Fugt og indeklima".
· Vaskekælder og tørrerum:
Der er fælles vaske- og tørrerum i kælderen og reglerne for brug heraf står på seddel i vaskerummet, og kan ses under siden "Husorden".
· Lejlighedens el-måler og sikringstavle:
Hver lejlighed har sin måler og sikringstavle i kælderen i rummet, hvor der sjovt nok står "Målerrum" over døren. Det ligger ved siden af opgang nr. 25.
Idag er der desuden krav om et HFI-relæ, som skal sidde i hver lejlighed.
· Leje af kælderrum:
I kælderen findes 6 disponible rum, der kan lejes af med-lemmer af ejerforeningen. Se mere på siden "Leje af kælderrum".
· Nødsfald:
I tilfælde af akut problem f.eks. med utæt vandrør o.lign. og hvor det ikke er muligt at få fat i et bestyrelsesmedlem, er der lavet en nødplan med forholdsregler og kontaktpersoner. Nødplanen kan åbnes på nedenstående link og er desuden hængt op i vaske-, varme- og målerrum i kælderen.
- Nødplan fra 2009.
· Postkasser og navneskilte:
Ved henvendelse til bestyrelsen kan du få hjælp til at få sat nyt navneskilt på postkassen, og vi har også stadig bog-staver til dørskiltene på brevsprækkerne.
|